Terapi

Lige inden min sommerferie startede, satte jeg min veninde stævne på Rømø. Vi havde bare brug for at sidde sammen med bare tæer i sandet, nyde luften, udsigten og hinanden. Vi ses desværre alt for sjældent. Så med solskin i øjnene og smil på læberne, delte vi et par portvin i klitterne. Det er da zen! Ren veninde-terapi. Jeg elsker det. Elsker hende og hendes ærlighed. Det vi har sammen, og det vi gir´ hinanden. Vores venskab går mange år tilbage, og vi har været der for hinanden igennem uddannelse, job-opstart, børn, huskøb, skilsmisse, dødsfald, bryllup, barnedåb, konfirmation, op og nedture. Sådan som livet er. For mig er det vigtigt, at have nogen jeg går langt tilbage med. Nogen hvor jeg ikke skal forklare så meget. Nogen der bare forstår mig. Kender mig. Én der skubber til mig, hvis jeg tvivler.

Sommerferien er nu forbi. Det har været nogen absolut skønne 3 uger med masser af sol, nærvær, badning, spil, gode bøger, frisk luft og kolde øl. Nøj hvor har vi suget al energien ud af den ferie. Den var tiltrængt. Nu starter hverdagen op igen med planlægning, logistik, fritidsaktiviteter, mødepligt, madplaner og alt hvad der dertil hører. Godt batterierne er tanket op!

 

 

 

 

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar